Det var vilde scener, da FC Fredericia fredag sikrede sig oprykning til Superligaen for første gang i klubbens historie.
Nu skal byen danne ramme om et hav af kampe i den bedste danske række, og det betyder også, at Monjasa Park skal udvides - og det bliver det.
Det garanterer Fredericias borgmester, Christian Bro (S), over for TV 2 Sport.
- Det kan jeg love dig. Det får vi fikset. Vi har møde på mandag, men jeg kan love jer, at det får vi fikset.
Fredericia Kommune godkendte i slutningen af april en stadionudvidelse, hvis klubben sikrede sig oprykning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er nu sket, og dermed kan byens fodboldfans se frem til at skulle besøge et større stadion snart.
Kommunen oplyste i den forbindelse, at en udvidelse vil betyde, at der i alt vil være plads til 10.000 tilskuere. 3.000 siddepladser og 7.000 ståpladser.
Derudover vil der også blive skruet op for sikkerhedsforanstaltningerne, ligesom der skal laves en port til grønsværen og en betonkant, så en LED-reklame kan etableres rundt om banen.
Efter planen vil udvidelsen være gennemført den 12. august 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Fredericia
Betinia Liga





































