


Alexander Lyng fik en vaskeægte drømmedebut i FC Fredericia-trøjen.
Den 21-årige kantspiller startede inde mod AaB, hvor han med både et mål og oplæg var stærkt medvirkende til, at nordjyderne blev banket med 3-0.
Opgøret i Aalborg blev spillet bare en enkelt dag efter Lyngs skifte fra Sønderjyske, og han hæftede sig da også ved, at det er gået stærkt efter sejren.
- Det er en fantastisk følelse, og det kunne ikke skrives bedre. Jeg er meget glad både på egne og holdets vegne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det gik meget hurtigt med skiftet, så det har været intenst, men alle har taget godt imod mig, og det føles allerede, som om jeg har kendt dem længe.
- Det har været dejligt, og gruppen har taget virkelig godt imod mig, siger Lyng til Fredericias egne kanaler.
Lyng har fået en fireårig aftale med FC Fredericia, der skal i aktion igen på fredag, hvor de tager imod Aarhus Fremad.
Klubben har hentet otte point i sine fire første kampe i Betinia Liga-sæsonen.

FC Fredericia
Betinia Liga


































