2026-06-12 14:00:00

Penge i kassen til Fredericia: Udvider kapitalen med 25 mio. kr.

Dubai-baserede Anders Østergaard, der har rødder i Fredericia, øger sin ejerandel markant i den østjyske klub efter dagens kapitaludvidelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fredericia rykkede ud af Superligaen efter blot én sæson i landets bedste fodboldrække.

Men østjyderne styrker økonomien for at optimere muligheden for at vende hurtigt tilbage til Superligaen.

Af CVR-registret fremgår det, at klubben fredag har gennemført en forholdsvis stor kapitalforhøjelse på 25 mio. kr.

12.500.000 aktier er handlet til kurs 200. Det giver den markante aktieudvidelse i selskabet på hele 25 mio. kr.

Det fremgår desuden, at den Dubai-baserede forretningsmand Anders Østergaard har øget sin ejerandel i Fredericia markant.

Han har hele tiden siddet på mere end 50 procent af aktierne.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Penge i kassen til Fredericia: Udvider kapitalen med 25 mio. kr.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Via ét af sine selskaber, Multiple Holding, sidder han nu på en ejerandel på mellem 66,67 procent og 89,99 procent af aktierne i selskabet.

252158
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kapitaludvidelsen i Fredericia betyder samtidig, at to andre fremtrædende aktionærer, Morten Kollerup Nielsen og Morten Rahbek Hansen, ikke længere ejer mere end fem procent af aktierne i Fredericia.

Det er ikke muligt at se om de stadig er aktionærer i selskabet, fordi reglerne kun kræver, at det er personer med mere end fem procent som skal fremgå af CVR-registret.

Det er anden gang inden for ét år, at Fredericia laver en kapitalforhøjelse. Sidste år lavede man en beskeden forhøjelse, hvor der kom 2,7 mio. kr. i kassen.

Fredericia indleder den nye sæson i Betinia Ligaen 25. juli med en hjemmekamp mod HB Køge. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce