Ronnie Schwartz er tilbage i dansk fodbold.
Den rutinerede angriber har været uden klub siden sommer, hvor han forlod Hobro IK, men nu har han fået styr på fremtiden.
Den 34-årige skarpretter har trænet med i Fredericia siden lørdag, og nu har han overbevist dem.
Han har således fået en aftale, som løber frem til sommer.
- Vi håber og tror på, at Ronnie med sin rutine og erfaring kan hjælpe resten af truppen og bidrage i den resterende del af sæsonen, både på og udenfor banen, siger direktør Stig Pedersen.
Fredericia skal i aktion fredag, hvor de møder Silkeborg IF i den første af to Pokal-semifinaler.
Schwartz har klubber som AaB, FC Midtjylland, Randers, Brøndby, Esbjerg og Charlton på CV'et.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Fredericia
Betinia Liga



































