Danmarksserien -Azad Corlu forfremmes i Frederikssund
Foto: Frederikssund IK
2025-11-11 18:03:31
Foto: Frederikssund IK

Azad Corlu forfremmes i Frederikssund

Frederikssund IK meddeler, at cheftræner Azad Corlu fremover får en udvidet rolle som sportslig ansvarlig i danmarksserieklubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- FIK er en klub med gode mennesker og et stort potentiale - et potentiale, som jeg er glad for at kunne være med til at påvirke og dyrke - i fællesskab med en masse andre dygtige mennesker i klubben.

Azad Corlu har tirsdag forlænget sin kontrakt som cheftræner for Frederikssund IK til sommeren 2027, og samtidig forfremmes han til sportslig ansvarlig.

Det indebærer det overordnede ansvar for den sportslige strategi, udvikling og resultater på tværs af klubbens to seniorhold og ungdomsholdene fra U15 til U19.

- På den korte bane skal vi lave rammerne for at DS-holdet forbliver i DS. På den lidt længere bane skal der videreudvikles på nogle af de gode årgange, som der er i klubben, så de ser værdi i at blive i Frederikssund fremfor at opsøge andre muligheder.

- Jeg ønsker ikke at overtage andre træners fantastiske arbejde - jeg ønsker at stille mig til rådighed for sparring og udvikling og håber, vi alle kan være med til at rykke Frederikssund IK, udtaler Azad Corlu.

Frederikssund IK ligger aktuelt nummer syv i Danmarksseriens pulje 1 med 16 point for 14 kampe.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce