2023-06-09 14:20:00

Todi Jónsson i mystisk træner-exit: Et clinch med min FCK-mentalitet

Todi Jónsson er færdig som cheftræner i Danmarksserie-klubben Frederikssund IK med øjeblikkelig virkning. Han siger til bold.dk, at hans vindermentalitet fra FCK måske blev for meget for klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 13. runde

FT

FIK

4 - 3

MAR

Frederikssund har haft stor succes i denne sæson. Klubben har deltaget i oprykningsspillet til 3. Division, men torsdag kom det ud, at cheftræner Todi Jónsson er færdig som cheftræner i klubben et år før kontraktudløb.

51-årige Jónsson blev ansat som Frederikssund-cheftræner i sommeren 2022. 

bold.dk har talt med FCK-legenden om exittet, og han ønsker ikke at komme ind på den specifikke grund til, at det ikke bliver til mere i Danmarksserie-klubben.

- Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan fortælle, men det kan godt være, at der ser underligt ud udefra set i forhold til succesen, som klubben har haft. Vi kvalificerede os til oprykningsspillet til 3. division. 

- Inden sæsonen vurderede folk, at vi ville blive nummer fem eller seks, og andre snakkede om nedrykning, fordi klubben havde mistet to-tre af deres markante profiler. 

- På en eller anden måde blev vi nummer to, og vi var med i kampen om førstepladsen med Avarta. Klubben har haft succes, siger Todi Jónsson til bold.dk og tilføjer.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmarksserien -Todi Jónsson i mystisk træner-exit: Et clinch med min FCK-mentalitet
Foto: Per Kjærbye - fodboldbilleder.dk

- Vi har snakket om det, og vi er blevet enige om, at vi stopper her. 

Hvem har taget beslutningen? 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvem der har sagt hvad. 

Har du været utilfreds med nogle ting i klubben?

- Det kan jeg ikke komme ind på. Jeg kan ikke udtale mig mere.

Er du skuffet?

- Nej, jeg har haft et rigtig godt år, og jeg har kun positive ting at sige om klubben. Der er mange engagerede og søde mennesker i klubben. 

- De laver et kæmpe stykke arbejde. Der er mange dygtige fodboldspillere, så jeg har haft et rigtig godt år i Frederikssund, så der er ikke noget der, siger færingen og henviser til klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Clinch med FCK-mentalitet
Selv om FCK-legenden ikke vil fortælle yderligere om bruddet, så mener han dog, at han har forsøgt at bringe noget vindermentalitet til klubben, som han har taget med sig fra de mange i FC København. 

Det blev 68 mål i 207 kampe for FC København i årene 1997 til 2005, og færingen er med i Legends Club i FCK.

 - Jeg ved, at jeg er kommet ind med den måde, som jeg er blevet skolet på i FC København. Jeg har haft en slags vindermentalitet, og det har jeg fået overbragt til mange af spillerne. 

- Frederikssund er en breddeklub og meget social, og der har måske været et clinch i forhold til at få implementeret vindermentaliteten i holdet. Det har måske været det, som jeg har prøvet at implementere hos spillerne, siger Todi Jónsson til bold.dk. 

Frederikssund er nummer otte i Danmarksseriens oprykningsspil. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 13. runde

FT

FIK

4 - 3

MAR

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce
annonce