Der foretages ændringer i Frem som følge af klubbens oprykning til 2. division.
Det indebærer blandt andet, at seks spillere forlader klubben denne sommer og skal sendes på græs et andet sted.
- Der er stor konkurrence om pladserne i FREM, og der har derfor været begrænset med spilletid til de seks spillere på 1. holdet, lyder det fra sportsudvalget på klubbens hjemmeside.
- Vi vil gerne takke alle seks spillere for deres arbejdsindsats i klubben og for deres bidrag til den fantastiske kultur, der er på træningsbanen og i omklædningsrummet.
- De har alle bidraget til den flotte sæson, vi har haft, og vi ønsker dem alt det bedste fremover.
De seks spillere har alle haft svært ved at få spilletid i den forgangne sæson. 24-årige Lucas Lodberg er den af de seks, der står noteret for flest optrædener med 44 af slagsen, efter han debuterede for Frem i foråret 2022.
BK Frem rykkede som bekendt op til 2. division ganske overbevisende, og klubben åbner den nye sæson, når Skive IK kommer på besøg d. 3. august.


BK Frem
CampoBet 2. division



































