CampoBet 3. division -Frems fysioterapeut straffes for græde‑bevægelse
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
2026-06-29 14:47:56
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Frems fysioterapeut straffes for græde‑bevægelse

Fodboldens Disciplinærinstans oplyser, at man har straffet en official fra BK Frem, som i forbindelse med en kamp mod Odder lavede en græde‑gestus som hån.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En official fra BK Frem er blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans.

Det skyldes en episode, som fandt sted efter CampoBet 3. divisionsopgøret mod Odder den 6. juni, hvor BK Frem‑officialen gik over stregen.

Ifølge kampens dommer bevægede en BK Frem‑official sig ind i Odders tekniske område, hvor han gestikulerede en grædebevægelse rettet mod Odder‑lejren.

Det udløste et direkte rødt kort til officialen.

DBU's kamprapport viser, at der er tale om Benjamin Warlo, som er fysioterapeut i BK Frem.

Men trods det røde kort stoppede episoden ikke dér, fremgår det af Fodboldens Disciplinærinstans’ kendelse.

– Dommeren har videre oplyst, at officialen herefter bevægede sig mod hjemmeholdets (Odder Fodbold) målmand, hvorefter han igen gestikulerede hoverende i stedet for at forlade spilleområdet.

Warlo endte også med at hive fat i dommerteamet, da han gerne ville sige undskyld til Odders målmand. Men han blev informeret om, at han var nødt til at forlade spillepladsen.

BK Frem‑fysioterapeuten har fået en tillægsstraf på 19 karantænepoint, som svarer til 1 spilledags karantæne.

Fodboldens Disciplinærinstans har vurderet, at Warlo krænkede modstandernes integritet og værdighed, og at han brugte en krænkende gestus til at fornærme modstanderen.

Kampen mellem Odder og BK Frem sluttede 2-2 efter to sene mål.

I overtiden var Benjamin Warlo ikke den eneste, som blev udvist. Odders Magnus Schaldemose og Andreas Laursen blev også den tidligt i bad.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce