Fremad Amager og profilen Jacob Pryts bliver sammen lidt endnu.
Det står klart, efter klubben tirsdag aften har offentliggjort en kontraktforlængelse med klubbens førstekeeper frem til udgangen af 2025.
Pryts har været på Amager siden 2020, hvor han kom til fra Næstved BK, og han nu se frem til at tilføje til sine 67 kampe på stregen i Fremad Amager-trøjen.
I klubben er man glad for forlængelse med en spiller, der har stor betydning på holdet og blandt de ansatte.
- På alle tænkelige måder er det vigtigt for klubben som helhed, da Pryts har stor betydning for både spillere og ansatte med den gejst, fight og moral, han bringer på og udenfor banen, udtaler sportschef, Jacob 'Gaxe' Gregersen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været væsentligt at få lukket de her aftaler med spillere som (Lucas, red.) Haren og Pryts, der stod til udløb indenfor et halvt år. Specielt fordi vi som klub har formået at overbevise spillerne omkring den fremtid, vi går i møde.
- Det er tydeligt at trænere og spillere ønsker at løfte i fællesskab, hvilket er et godt signal fra de to ovennævnte spillere, som utvivlsomt kan optræde på højere niveau.
- Det giver også en ro til Pryts, der kan fokusere udelukkende på spillet på banen og ikke det, som foregår udenfor, da han er en vigtig del af holdet med den rolle, han har på banen.
- Det var en vigtig prioritering at forlænge denne aftale, så det er helt sikkert en fornøjelse at få vinklet den af.
— Fremad Amager Elite (@FremadAelite) February 7, 2023