Andrass Johansen forlænger i Fremad Amager.
Den 23-årige færing har forlænget sin aftale med CampoBet 2. divisions-klubben, så den nu løber til sommeren 2026.
- Fremad Amager er et godt sted for mig at forsætte min udvikling, og jeg glæder mig til at spille en masse og forhåbentlig bidrage med flere mål og assist denne sæson, fortæller Johansen til Fremad Amagers Facebook-profil.
Klubbens cheftræner Christian Iversen er også glad for, at aftalen med Johansen er blevet forlænget.
- Vi er rigtig glade for at indgå ny aftale med Andrass, som passer super godt ind i vores miljø. Han arbejder hårdt, er en god fyr og en rigtig god afslutter.
- Andrass har siden han kom til os i vinters lagt markant på - både fysisk og spillemæssigt - efter et par tidligere hårde år med skader. Vi forventer os rigtig meget af ham, fortæller Christian Iversen til klubbens Facebook-profil.
Fremad Amager gæster fredag aften Skive i CampoBet 2. division, hvor klubben skal forsøge at hente sæsonens første sejr.


Fremad Amager
CampoBet 2. division



































