Michael Hemmingsen blev ansat som cheftræner hos Fremad Amager i sommer, men nu er det allerede slut.
NordicBet Liga-klubben oplyser på sin hjemmeside, at de to parter går hver til sit efter en evaluering af efterårssæsonen.
- Efter at have evalueret efteråret i træner- og ledergruppen, er Fremad Amager og Michael Hemmingsen nået til enighed om at stoppe samarbejdet.
- Det betyder, at han fratræder stillingen som cheftræner dags dato.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi takker Michael for en dedikeret indsats hele vejen rundt, og ønsker ham god vind, siger Jacob Gaxe Gregersen.
Assistenttræner John Bredal og fysisk træner Benjamin Mortensen overtager den daglige trænergerning, indtil en ny cheftræner er på plads i klubben, oplyser klubben.
Fremad Amager er efter 17 kampe på niendepladsen med 17 point i NordicBet Ligaen.