2024-03-14 17:34:35

Fremad Amager-spillere i opråb: Det er psykisk vold

Flere Fremad Amager-spillere åbner nu op om det giftige miljø i klubben, hvor flere har søgt psykologhjælp, fordi de er utrygge og bange for den sportslige ledelse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 18. runde

FT

FAM

0 - 0

FA2

Bold har siden 19. januar beskrevet et yderst betændt forhold mellem Fremad Amager-spillerne og cheftræner Carit Falch. 

Det startede med, at flere spillere følte sig udskammet og ydmyget til træning, hvilket blandt andet fik U19-holdet til at nægte at træne med førsteholdet på grund af Carit Falch. 

Siden har det udviklet sig til et ekstremt giftigt arbejdsklima for også førsteholdsspillere, hvor flere spillere har søgt psykologhjælp, fordi de er så påvirkede af den anspændte stemning i klubben. 

Nu er det lykkes Bold at få to Fremad Amager-spillere i tale om den højspændte situation i klubben. De fortæller, at de i dette interview udtaler sig på vegne af i alt 16 spillere fra førsteholdet.  

Spillerne har indvilget i at dele deres oplevelser under forudsætning af at være anonyme, da de frygter for konsekvenserne ved at stå frem med eget navn. Bold er bekendte med deres identitet. 

I det følgende vil de gå fremgå som ‘Spiller A’ og ‘Spiller B’.  

Hvorfor har I indvilget i at tale om det her nu? 

Spiller A: - Først og fremmest har vi jo forsøgt at gøre alt det rigtige internt. Vi har på et møde fortalt ledelsen, hvordan vi har det. Vi er blevet fuldstændig overhørt og latterliggjort. Det er ikke for sjov det her. Det er granvoksne mænd, der har tårer i øjnene på et møde med ledelsen, men som ikke bliver taget seriøst.

Spiller B: - Det, der er blevet skrevet, er ikke pis. Det er den hverdag, vi har, hvor vi bliver udstillet og prøvet at spillet ud mod hinanden med vilje.

Klubejer Lars Hein siger til os, at han ikke kan genkende beskrivelserne af Carit Falch, og at det drejer sig om 3-4 spillere, der er utilfredse. Hvad siger I til det? 

Spiller B: - Der har siddet 10 spillere til et møde med Spillerforeningen, Kurt Næsted (konsulent, red.) og Alexander Saugmann (adm. direktør, red.), hvor vi hver især fortalte om de her utrygge oplevelser i klubben i forhold til Carit. Vi fik bare at vide af dem, at vi skulle prøve at kigge indad, og at det nok var lige så meget vores egen skyld.  

- Det møde har Lars Hein kendskab til. Nu er vi 16 spillere, der står sammen om det her. Det ved de udmærket godt.

Spiller A: - Og at Lars Hein ikke kan genkende beskrivelserne, hænger måske sammen med, at han ikke er i klubben på daglig basis og ikke har været det i mange måneder. Han oplever ikke de her episoder. 

Så I føler ikke, at Lars Hein og ledelsen tager jer seriøst? 

Spiller B: - Nej, overhovedet ikke. På ingen måde. Alle, der var med på mødet, gik med følelsen af, at vi ikke var blevet hørt, selvom vi jo prøvede at hjælpe dem og os til at skabe et bedre miljø. 

Flere spillere har søgt psykologhjælp. Hvorfor? 

Spiller B: - Spillerne er bange for at gå ud af omklædningsrummet. De sidder i deres biler og på deres cykler og er bange for at gå alene ind. Hver dag kigger man efter, om Carits bil holder på parkeringspladsen. 

- Det er et kæmpe psykisk pres. Vi går samlet ind til træning, og vi er så utrygge ved det hele. Det er en kæmpe prøvelse hver dag at køre til træning og stå ud af bilen. 

- Nogle spillere er kommet for sent til deres køretimer, fordi de har siddet i omklædningsrummet og ventet på, at trænerkontoret lukkede døren, så de kunne liste sig ud. 

Spiller A: - Det er sindssygt ubehageligt. Flere spillere har søgt psykolog, og flere er ved at gå ned med stress på grund af det hårde psykiske pres. 

- Vi føler os også konstant overvåget, det er virkelig voldsomt. Der er hele tiden nogen fra den sportslige ledelse, der ‘holder vagt’, hvad enten det er i omklædningsrummet eller til udekamp. Vi føler ikke, vi kan tale frit, når vi går rundt. 

Hvorfor holder de vagt? 

Spiller A: - De må vel være nervøse for, hvad vi snakker om. Det føles som om, de bevidst gør det utrygt for os. Det er meget tydeligt, den måde de gør det på. De prøver ikke at skjule det. 

Carit Falch har været fraværende på det seneste – har det hjulpet på stemningen? 

Spiller A: - Nej, det er stadig utrygt. Vi har ingenting fået at vide, og vi aner ikke, hvad der sker. Der er bare nogle andre fra ledelsen, som har taget over og skabt utryghed. 

Hvem hentyder I til her, og hvad gør de? 

Spiller A: - Alexander (Saugmann, adm. direktør, red). og Kurt (Næsted, konsulent, red.). Vi går på listefødder, fordi vi føler, vi bliver overvåget overalt. Det er pisseubehageligt og pisseutrygt. Der står én og holder vagt i hvert rum, og det er altså unormalt i en fodboldklub. 

- Som regel lader man spillerne være alene og hygge sig i omklædningsrummet og om morgenen, når man spiser morgenmad. Alexander holder vagt i omklædningsrummet, mens vi er i bad. Vi er aldrig alene. 

Spiller B: - Vi holdt et spillermøde i klubben for nogle dage siden, hvor Alexander brød ind og bare stillede sig i lokalet. De følger efter os, for eksempel til udebanekampe hvor de stiller sig tæt på os, når vi snakker med bekendte på tribunen. Så selvom Carit ikke er her, fortsætter det bare. 

Efter Bolds historier har nogen jo ment, at I bare er en flok curlingbørn, der ikke kan klare et hårdt arbejdsmiljø. Hvad tænker I om det? 

Spiller A: - Vi reagerer jo ikke på, at det er synd for os, eller fordi nogen ikke spiller. Vi reagerer, fordi det decideret er psykisk vold, der bliver udført, og det er blandt andet på helt unge spillere. 

Spiller B: - Ingen af os har prøvet noget lignende. Det er så konstant ubehageligt. Det har intet at gøre med at være curlingbørn, men det er jo nemt at skrive, når man skal være sjov på nettet. Det har intet med sandheden at gøre.  

Klubejer: Må tage det alvorligt nu
Bold har rakt ud til Lars Hein for at give ham mulighed for at svare på kritikken fra spillerne - og i den forbindelse stillet ham en række spørgsmål. 

Blandt andet ville Bold gerne have svar på, hvorfor han i sit svar onsdag forsøgte at tegne et billede af, at det kun var enkelte spillere, der var utilfredse. 

I et skriftligt svar skriver han blandt, at han fra næste uge vil påbegynde individuelle samtaler for at få styr på situationen i klubben. 

- Som jeg skrev i går, er vi opmærksomme på, at der er 3-4 spillere, der er utilfredse - men når du nu siger, at det drejer sig om helt op til 16 spillere, så er vi naturligvis nødt til at tage det endnu mere alvorligt.

- Derfor vil jeg også allerede fra på mandag rykke tættere på klubben og i løbet af næste uge have individuelle samtaler med spillerne og staben, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned - og få lavet en god plan for den kommende periode.

- Som jeg tidligere har sagt, har jeg i de seneste måneder koncentreret mig om vores øvrige forretninger for at sikre indtjening andre steder i koncernen til finansiering af Fremad Amager Elite. Derfor har jeg ikke været så tæt på holdet, som det i denne situation åbenbart er nødvendigt at være - men det råder jeg bod på nu.

- Efter den seneste tids skriverier har Carit Falch brug for en pause, og han er efter et ildebefindende i eget hjem i sidste uge blevet sygemeldt. 

- Det betyder, at assistenttræner Fabio Mazzone i den kommende tid vil køre træningen – og stå i spidsen for Øens Hold til kampe. Jeg håber meget, at vi inden for de næste par uger kan få skabt ro om klubben og holdet – så vi igen kan fokusere på at spille fodbold, slutter Lars Hein.

Du kan læse mere om Carit Falchs sygemelding lige her

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 18. runde

FT

FAM

0 - 0

FA2

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce