2023-01-04 16:34:02

Officielt: Carit Falch er ny cheftræner i Fremad Amager

Fremad Amager har offentliggjort Carit Falch som klubbens nye cheftræner. Det fremgår i en pressemeddelelse fra NordicBet Liga-klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

5 - 0

FAM

Carit Falch er ny cheftræner i Fremad Amager.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at parterne er blevet enige om en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025, hvilket stemmer overens med de oplysninger, som bold.dk tidligere på onsdagen kunne berette. 

Head of Sport i Fremad Amager, Jacob 'Gaxe' Gregersen siger følgende om ansættelsen af Carit Falch.

- Carit er ikke et nyt navn, der er dukket op på vores liste af interessante træneremner. Han har via forskellige roller i FC Nordsjælland og i sin tid i Lyngby Boldklub vist prøver på de stærke træneregenskaber, han har. 

- Taktisk er han ekstremt stærk på hvordan spillerne er sat op til kamp og ikke mindst sat ind i de spilsystemer, der er sammensat. Vi har fra starten af de her samtaler med en ny cheftræner sat nogle punkter op, som den udvalgte skal kunne operere med og overordnet set bringe ind i holdet. 

- Her har Carit været suveræn i præsentationen af, hvordan holdet skal sammensættes med en offensiv indstilling med presspil på modstanderens banehalvdel. Derudover er vi som klub overbevist om at Carit og vi i fællesskab med spillerne kan løfte niveauet og deraf vores udtryk og præstationer, siger Gaxe.

Carit Falch har stået uden job, siden han i august 2021 blev fyret i Vejle Boldklub. 

Den 46-årige træner har udover Vejle en fortid i Lyngby og FC Nordsjælland.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LYN

5 - 0

FAM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce