Joachim Andersen har fået sig en ny konkurrent i Fulham.
London-klubben har hentet den 25-årige østrigske forsvarsspiller David Affengruber i Elche.
Det oplyser Fulham på sin hjemmeside.
- Det er en særlig dag for mig og min karriere. Det er et stort næste skridt for mig, og jeg er meget stolt og glad for at være her, siger David Affengruber og tilføjer.
- Man får ikke ofte en mulighed som denne. Nu er jeg bare glad for at være her og meget motiveret for at komme i gang, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

Affengruber har fået sin fodboldopdragelse i Red Bull Salzburg og spillede senere tre sæsoner for Sturm Graz, hvor han var med til at sikre tre andenpladser i den østrigske Bundesliga.
Han nåede 126 kampe for klubben med 10 mål og syv assists.
I 2024 skiftede han til Elche, hvor han var med til at rykke op i La Liga i sin første sæson. Han forlader klubben efter 84 kampe med to mål og fire assists.
Midtstopperen har skrevet under på en aftale, der løber til sommeren 2030. Fulham har desuden en option på at forlænge kontrakten med yderligere et år.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
Fulham
Premier League




























