Mathias Ross er en glad herre.
Den danske forsvarsspiller fik onsdag debut for Galatasaray, og debuten blev kronet med en scoring i anden halvleg.
Mathias Ross scorede nemlig et flot hovedstødsmål til 5-0, da Galatasaray vandt overbevisende over Kastamonuspor i den tyrkiske pokalturnering.
- Det var en vigtig kamp for mig. Det var min første kamp, og det var også den første kamp foran vores fans. Jeg var virkelig stolt over mig selv, og jeg er bare virkelig glad.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Da jeg kom på banen forventede jeg slet ikke, at jeg skulle score. Det var en fantastisk følelse, da bolden gik i nettet, fortæller Mathias Ross til Galatasarays hjemmeside.
Mathias Ross skiftede denne sommer fra AaB til Galatasaray, da den tyrkiske klub sendte et bud, som AaB ikke kunne sige nej til.
Ross har måtte vente over en måned med at få debut, men nu har den 21-årige dansker for alvor stemplet ind i den tyrkiske storklub.