Mathias Ross måtte tirsdag lade sig udskifte efter 29 minutter, da Galatasaray besejrede Ofspor 2-1 i den tyrkiske pokalturnering.
Efterfølgende var der billeder af Ross på krykker, og det kunne være et tegn på en alvorlig skade.
Onsdag meldte Galatasaray ud, at Ross havde fået en skade på det forreste korsbånd og på ledbånd i knæet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu skriver det tyrkiske medie Sabah Spor, at Ross ventes ude i omkring to måneder.
21-årige Mathias Ross skiftede i sommer fra AaB til Galatasaray. Det er siden skiftet blevet til to kampe for den tyrkiske storklub, danskeren scorede i sin debut for klubben.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar