Victor Osimhen kom på tavlen, men måtte forlade banen med en skade, da Galatasaray fredag besejrede Basaksehir med 3-2.
Den nigerianske angriber bragte den tyrkiske storklub foran efter blot 16 minutter, men efter 33 minutter måtte han udgå.
Efter kampen er angriberen blevet undersøgt på hospitalet.
Undersøgelserne har vist en moderat til alvorlig forstrækning med blødning i højre adduktormuskel i lysken.
Det skriver Galatasaray på det sociale medie X.
Det samme problem er konstateret hos Mario Lemina, som ligeledes er blevet undersøgt efter opgøret. Galatasaray oplyser, at behandlingen af begge spillere allerede er i gang.
Klubben oplyser ikke, hvor lang tid de to spillere forventes at være ude.


Galatasaray
SüperLig




























