Jess Thorup er ny cheftræner i Genk.
Det bekræfter den belgiske klub tirsdag aften på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at den 56-årige dansker har skrevet under på en treårig kontrakt gældende frem til 2029.
I Genk tager Thorup over for Nicky Hayen, der for nylig rykkede til England for at stå i spidsen for Burnley.
Det er anden gang i trænerkarrieren, at Thorup skal lede tropperne i Genk.
Første gang blev en kortvarig periode i 2020, hvor det blot blev til fem kampe, inden Thorup tog imod et tilbud fra FC København og derfor vendte hjem til Danmark.
Genk sluttede på syvendepladsen i seneste sæson af Jupiler Pro League i Belgien.


Genk
Jupiler Pro League



































