2024-01-05 13:45:00

Spillet om Frendrup fortsætter i Genoa

Morten Frendrup har udviklet sig til at blive et monster på Genoas centrale akse, og på den længere bane trækker det op til et salg. For nu er italienerne i dialog med den tidligere Brøndby-spiller om en bedre aftale. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 19. runde

FT

BOL

1 - 1

GEN

Liverpool, Brentford, Aston Villa, Crystal Palace og Juventus.

Listen over klubber, der meldes interesseret i Morten Frendrup, har vokset sig lang.

I efteråret har den 22-årige danske midtbanespiller ikke kun domineret i Genoa. Han ligger også i toppen af flere statistikker over de spillere med flest tacklinger og bolderobringer i Serie A. 

Dét får selvsagt bejlere til at slikke sig om munden, særligt nu hvor transfervinduet står på vidt gab i en lille måneds tid. 

Men som italienske medier også har berettet, er det ifølge bold.dk's oplysninger i højere grad arbejdet med at udstyre ham med en ny, forbedret aftale, der fylder i Genoa end at indkassere millioner på et salg her og nu.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Spillet om Frendrup fortsætter i Genoa
Foto: Piero Cruciatti/AFP/Ritzau Scanpix

Brøndby fik i omegnen af 27 millioner kroner for Frendrup, da de blågule solgte ham til italienerne for to år siden på en aftale frem til sommeren 2026. Og dialogen om at lægge yderligere år på det samarbejde pågår altså.

På daværende tidspunkt fristede Genoa en tilværelse i nedrykningszonen, og de endte også med at tage turen ned i Serie B, hvor Frendrup spillede 37 ud af 38 kampe og for alvor fik cementeret sit navn.

Siden gik turen tilbage til Serie A denne sommer. 

Kan danskeren præstere kontinuerligt på det højeste niveau i Italien over en hel sæson, kan Genoas investering i Frendrup ende med at give dem en enorm fortjeneste, når sommervinduet står for døren senere på året.

Og her vil muligheden for Frendrup for at tage et skridt op i Italien, hvor han trives, med stor sandsynlighed byde sig. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 19. runde

FT

BOL

1 - 1

GEN

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce