En speget sag har set dagens lys i Girona.
La Liga-nedrykkerne oplyser tirsdag, at klubben har åbnet en disciplinærsag mod den ukrainske offensivspiller Viktor Tsygankov.
Girona skriver, at 'spillerens handlinger kan udgøre et brud på hans kontraktlige forpligtelser og ikke lever op til de adfærdsstandarder, som klubben kræver' - men uden at oplyse, hvad sagen drejer sig om.
Disciplinærsagen tager sit udspring af søndagens Segunda Division-premiere mod Leganes, hvor der opstod en opsigtsvækkende situation, da Tsygankov tilsyneladende ikke ville indskiftes.
Det fortalte Girona-træner Quique Álvarez efter 1–1-kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Tsygankov havde det fint og blev kaldt hen, men han nægtede at lade sig indskifte. Det er alt, jeg kan sige, lød det ifølge ARA fra cheftræneren.
Viktor Tsygankov gjorde ifølge mediet det klart, at han ikke ville tage turen ned i Segunda Division med Girona, og han gik derfor direkte på tribunen efter konfrontationen med Quique Álvarez.
Tsygankov har selv afvist historien over for det ukrainske medie Tribuna
- Girona FC vil forsvare sine rettigheder og interesser og vil træffe de relevante foranstaltninger inden for rammerne af denne procedure, skriver klubben videre uden at blive mere konkret.
28-årige Viktor Tsygankov har spillet i Girona siden januar 2023 og har kontrakt et år mere med klubben.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Girona
La Liga


























