Aske Adelgaard kunne i starten af april glæde sig over sit første mål nogensinde på seniorplan, da han scorede i Go Ahead Eagles’ 5-0-sejr over Zwolle.
Siden har mandskabet to gange på stribe spillet 0-0 i den bedste hollandske række, og det har været efter fornemme præstationer fra den 22-årige dansker.
Aske Adelgaard er således blevet belønnet med en plads på månedens hold i Æresdivisionen, lyder det på rækkens Instagram-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den unge venstreback står i alt noteret for 62 optrædener i Go Ahead Eagles, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2028.
Inden sit skifte til Holland tørnede han ud for OB, hvor han nåede 42 førsteholdskampe.
På Go Ahead Eagles-mandskabet finder man ligeledes Søren Tengstedt og Jakob Breum.

Go Ahead Eagles
Æresdivisionen
































