Aske Adelgaard, Jakob Breum og Søren Tengstedt har fået to nye holdkammerater fra Norden.
Go Ahead Eagles har nemlig præsenteret norske Oskar Sivertsen og svenske Oscar Pettersson.
20-årige Sivertsen kommer fra Kristiansund, hvor kantspilleren er brudt igennem og har leveret 12 mål og 17 assists i 70 kampe.
Fem år ældre Pettersson, der også begår sig i offensiven, har været forbi Djurgården, Brommapojkarna og IFK Göteborg, inden han nu rykker til Holland.
Begge har skrevet kontrakt til 2028 i Go Ahead Eagles, hvor den tidligere FCN-spiller Oliver Antman også er på kontrakt.
🤝 𝐎𝐬𝐤𝐚𝐫 & 𝐎𝐬𝐜𝐚𝐫 pic.twitter.com/bynhOLZo3A
— Go Ahead Eagles 🦅 (@GAEagles) February 4, 2025

Go Ahead Eagles
Æresdivisionen

































