Der er gang i udskiftningerne i 2. Bundesliga-klubben Greuther Fürth.
Først blev Alexander Zorniger fyret som cheftræner den 22. oktober.
Han blev erstattet af Leonhard Haas, men efter fire kampe fik han tirsdag sparket i klubben.
Og nu er en ny afløser så blevet hentet ind.
Klubben oplyser på sin hjemmeside, at de har ansat Jan Siewert som klubbens nye cheftræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samtidig fremgår det, at Leonhard Haas skal stå i spidsen for reserveholdet. Ydermere skriver klubben også, at Stephan Fürstner bliver klubbens nye sportsdirektør.
Han har en fortid som både spiller og akademitræner i den tyske klub.
Den nye cheftræner Jan Siewert har stået uden job, siden han den 12. februar blev fyret i Mainz.
Her nåede nåede han 12 kampe i klubben, hvor det blev til en sejr, seks uafgjorte og fem nederlag.
Greuther Fürth ligger nummer 13 i 2. Bundesligaen.


Greuther Fürth
Tyskland 2. Bundesliga



































