Bold+ -Yussuf P's første HSV-år: Kroppen blev presset for meget
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-07-22 19:00:00
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

Yussuf P's første HSV-år: Kroppen blev presset for meget

Yussuf Poulsen indrømmer, at han nok pressede sin krop for meget i sin første sæson i HSV. Alligevel markerede danskeren sig i Hamborg-klubben og løftede kulturen på og uden for banen til nye højder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Han kom som en stjerne. Som manden, der skulle løfte Hamburger SV. Som anfører med over ti års Bundesliga-erfaring i bagagen.

Men Yussuf Poulsens første sæson i HSV-trøjen blev alt andet end den drømmestart, han og klubben havde håbet på.

Skaderne haglede ned, kroppen blev presset til det yderste, og den danske frontløber måtte grave dybt for at holde både sig selv og holdet oppe.

- Jeg har haft et år, hvor jeg har været meget skadet i løbet af sæsonen, mens jeg samtidig har haft en eller anden følelse af, at jeg skulle hjælpe holdet. Derfor har jeg måske presset min krop lidt for meget i nogle dele af sæsonen.

- Så derfor er det rart at kunne nulstille og få en ordentlig opstart nu.

Poulsen har det store smil fremme. Efter en svær sæson er motivationen for den kommende stor, og det skyldes blandt andet en tiltrængt periode væk fra fodbolden.

- Jeg har haft syv ugers sommerferie. Det er første gang, siden jeg startede med at spille fodbold, griner Yussuf Poulsen og tilføjer.

- Så det har været rigtig skønt. Jeg føler mig rigtig fit. Jeg tror også, at det var noget, jeg havde brug for, efter den sæson jeg har været igennem.

Alligevel var det netop i modgangen, at en af Poulsens største styrker trådte frem.

Poulsen viste sig som leder og den erfarne stemme, der skulle forme en ny æra i Hamborg i danskerens første år i HSV-trøjen.

Nu fortæller Yussuf Poulsen og andre i Hamburger SV om danskerens store betydning i den første sæson.

256350
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix