2023-06-08 13:49:16

Cifuentes nedtoner Hammarby-konflikt: En spiller ville ikke varme op

Marti Cifuentes var ifølge Aftonbladet i konflikt med flere Hammarby-spillere, men han fortæller selv, at det handlede om en spiller, der ikke ville varme op.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 12. runde

FT

HAM

2 - 1

BRO

Den tidligere AaB-træner Marti Cifuentes har nok at se til i Hammarby.

Klubben har haft en skuffende start på sæsonen, og for nylig kom det frem, at den spanske træner havde været i konflikt med sine spillere efter et nederlag på 0-2 mod Värnamo.

Aftonbladet skrev nemlig, at cheftræner Marti Cifuentes efter den nedtur samlede flere etablerede spillere for at rense luften, men det endte angiveligt med et sammenstød til offentlig skue.

Nu har Cifuentes dog selv nedtonet historien, og han fortæller, at det kun handlede om en enkelt spiller, som han var uenig med.

- Jeg har været i denne branche i mange år og ved, at medierne altid er på udkig efter historier, især når tingene ikke går godt. I dette tilfælde var det ikke andet, end at jeg havde en diskussion med en spiller. Klubben kender til det, og det gør spilleren også. Det var ikke noget særligt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Cifuentes nedtoner Hammarby-konflikt: En spiller ville ikke varme op
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Sådanne ting sker på alle hold i verden. Hvis du vil lave en stor historie ud af det, så fint. Men vi arbejder, som vi plejer. Vi har gode relationer her, og stemningen er god. Som en del af intensiteten og den måde, vi presser på, kan disse ting ske nogle gange, siger Cifuentes ifølge Fotbollskanalen.

Hvad skete der med den spiller?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En spiller var vred og ville ikke varme op. Sådan var det bare. Men han indså, at han havde taget fejl, siger Cifuentes ifølge Fotbollskanalen.

Marti Cifuentes tog til Hammarby fra AaB i januar 2022 og førte i sin første sæson Stockholm-klubben til en tredjeplads i Allsvenskan.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 12. runde

FT

HAM

2 - 1

BRO

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce
annonce