Lørdag tog Hammarby en sikker 3-0-sejr over Sirius, men det var ikke resultatet, der fyldte efter opgøret.
Kampen var nemlig afbrudt i et kvarter i anden halvleg, da en tilskuer havde kastet en flaske mod Sirius' Noel Milleskog.
Flasken ramte kantspilleren i ryggen, hvilket medførte store protester.
Hammarby-målmand Warner Hahn var efter kampen alt andet end tilfreds med episoden.
- Det er bare lort. Jeg ved ikke, om det var en af vores tilhængere, men hvis man gør det... så er du et pikhoved. Jeg er glad for, at han blev fjernet fra tribunen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Normalt kan jeg ikke lide folk, der sladrer, men hvis du ser sådan noget, så skal du bare gøre det. Den person skal aldrig have lov til at komme ind på et stadion igen.
- Jeg laver ikke sjov. Det burde være et livstidsforbud. Kom aldrig her igen, siger keeperen ifølge Fotbollskanalen.
Hammarbys 3-0-sejr udskyder Malmös mesterskabsfest, da Hammarby teoretisk stadig kan vinde Allsvenskan.
Vinder Malmö over IFK Göteborg mandag, er guldet dog hjemme i det vestsvenske.
Du kan se stillingen i rækken her.


Hammarby
Allsvenskan


































