I sommeren 2025 leverede HB Køge Women en kæmpe nyhed.
Man havde formået at få en aftale på plads med to landsholdsspillere i form af Rikke Marie Madsen og Mille Gejl, der valgte i en tidlig alder at vende hjem til dansk fodbold.
Et opsigtsvækkende skifte for Gejl, som dengang kun var 25 år og kom fra en kontrakt med Crystal Palace i den bedste engelske række.
Da Gejl valgte at vende tilbage til dansk fodbold og HB Køge, var det af flere forskellige årsager. Men én særlig drøm var også en del af beslutningen.
Nu står den danske landsholdsspiller midt i den.
Tirsdag aften venter Arsenal i Women's Champions League, og for Gejl er det kulminationen på noget, hun håbede på, da hun besluttede sig for at vende hjem til Danmark.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er ikke nogen tvivl om, at der var mange grunde til, at jeg vendte hjem til dansk fodbold. Men at vi står her i dag og skal spille Champions League, det var da helt sikkert noget, jeg håbede på, da jeg vendte hjem til Danmark.
- Så det er jeg bare glad for, at vi står her og har mulighed for nu, siger Mille Gejl til Bold og øvrige medier i forbindelse med pressemødet før kampen.

Gejl havde altså ikke Champions League som den eneste grund til at vende hjem.
Men muligheden for at spille med blandt Europas bedste var en del af håbet. Og den mulighed er nu blevet til virkelighed. Med HB Køge står hun foran en af de største kampe i klubbens historie, når Arsenal venter på Meadow Park.
Det er samtidig en kamp, hvor Gejl får mulighed for at måle sig med nogle af de allerbedste spillere i europæisk fodbold.
Men hun har også tanke på HB Køges videre færden i turneringen, hvor muligheden for succes nok er større mod hold som
- Jeg tror, at jeg har lidt mere den indstilling, at det er selvfølgelig sjovt at møde Arsenal og Barcelona og nogle af de bedste hold.
- Men jeg synes også, at det bliver lidt sjovere at spille mod nogle hold, hvor man måske kan måle sig lidt mere med og være lidt mere på bolden, end vi måske forventer mod Arsenal.
- Men det skal nok blive sjovt også at møde Arsenal, siger Mille Gejl med et lille grin.
Arsenal bliver dog en anderledes og svær opgave for HB Køge, men Gejl er klar til at give den gas mod de mange verdensstjerner.
- Det handler også om at finde en balance mellem at have respekt for et så godt hold og så stadig kunne finde noget af sin egen spillestil at tage med.

Der er kampstart klokken 21.00 mellem Arsenal og HB Køge på Meadow Park.

Champions League
HB Køge



























