






HB Køge vandt mandag aften 5-2 over Hobro. Undervejs i kampen scorede hjemmeholdets Tobias Thomsen et spektakulært mål på saksespark.
I Viaplays studie efter kampen blev HB Køge-træner Nicklas Pedersen spurgt, om han var overrasket over at se angriberen score på den spektakulære måde.
- Nej, det var jeg faktisk ikke, fordi han gør også det til træning. Når den ligger der, så prøver han.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke altid, den lykkes lige så godt, som den gjorde i dag, men jeg var ikke overrasket over, at han prøvede, udtalte Pedersen til Viaplay.
Scoringen på saksespark var den tredje af slagsen for Tobias Thomsen i denne sæson.
HB Køge møder Vendsyssel på udebane i næste kamp efter landskampspausen.

HB Køge

























