HB Køge har ledt efter en ny venstreback, og en dag før transfervinduet lukker, er det lykkedes at finde en.
Klubben oplyser onsdag, at man har hentet den 24-årige hollænder Gabriël Çulhaci på en aftale for resten af sæsonen, og det vækker stor glæde.
- Det har været vores førsteprioritet i transfervinduet at finde en dygtig, naturlig venstreback til vores trup, så det er vi selvfølgelig enormt glade for nu er lykkedes.
- Selvom Gabriël stadig er ung, kommer han med en pæn erfaring som bliver gavnlig for vores trup. Han er godt skolet i Utrecht og han kommer især til at bidrage godt offensivt med sin arbejdsiver og sit gode venstreben, siger Per Rud, som er direktør i klubben.
Backen er hentet i Helmond Sport, der spiller i den næstbedste hollandske række.
I alt har backen optrådt 31 gange for klubben, men nu skal han altså tørne ud for HB Køge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

HB Køge
Betinia Liga




































