2024-06-29 17:53:09

HB Køge mister profil efter bommert

Janus Seehusen har valgt at forlade HB Køge efter en fejl i forbindelse med registreringen af en ny kontrakt, og det skuffer Auri Skarbalius og co. gevaldigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

HIF

1 - 0

HBK

En noget speciel sag har ramt HB Køge, og det ender nu med, at Janus Seehusen vinker farvel.

HB Køge oplyser lørdag, at den 21-årige midtbaneprofil for et år siden underskrev en ny toårig kontrakt, der indeholdt en ’markant lønstigning’, men fordi klubben begik en administrativ fejl, blev den nye kontrakt aldrig registreret hos DBU.

Først for nylig blev fejlen opdaget, og Janus Seehusen har benyttet muligheden til at forlade klubben denne sommer, hvor den oprindelige kontrakt udløb, selv om han altså i princippet havde underskrevet en aftale til 2025.

HB Køge har i et år nu betalt den nye løn, som altså skulle være markant højere, og derfor vækker Janus Seehusens beslutning enorm skuffelse.

- Der blev begået en administrativ fejl i klubben for et år siden, det må vi først og fremmest lægge os fladt ned og erkende. Da den blev opdaget, gav det pludselig Janus mulighed for at forlade klubben. 

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -HB Køge mister profil efter bommert
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

- Den har han altså valgt at tage, selvom han selv satte sin underskrift på den nye 2-årige aftale for et år siden, siger sportsdirektør Auri Skarbalius.

- Vi har gennem det seneste år efterlevet vores del af den nye aftale ved at betale Janus hans nye løn. Derfor skuffer det os meget, at Janus har valgt ikke at leve op til sin del af aftalen ved at blive her til kontraktens udløb – men vi er med på, at han rent juridisk har ret til at gå nu, hvor hans oprindelige aftale udløber.

Janus Seehusen fik 70 kampe for HB Køge, hvor han kom op fra klubbens ungdomsafdeling.

Bold forsøger at få en kommentar fra spilleren selv.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

HIF

1 - 0

HBK

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce