2026-08-07 20:24:00

HB Køge vil rejse sig efter pokalexit: Forfærdelig oplevelse

HB Køges cheftræner, Nicklas Pedersen, fortæller til klubbens hjemmeside, at han håber på et helt andet udtryk mod Aarhus Fremad sammenlignet med pokalexittet mod Brønshøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

HB Køges pokalsæson blev en kort én af slagsen.

I tirsdagens udekamp mod Brønshøj fra 3. division tabte 1. divisionsmandskabet 0-1 og er derfor ude af turneringen.

Lørdag venter en udekamp for Nicklas Pedersens mandskab, når holdet gæster Aarhus Fremad på Risvangen.

Cheftræneren fortæller til klubbens hjemmeside, at fokusset op til kampen har været at få energi tilbage i truppen efter pokalexittet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -HB Køge vil rejse sig efter pokalexit: Forfærdelig oplevelse
Foto: HB Køge

- Vi skulle have noget energi ind i drengene. Vi har fået snakket den forfærdelige oplevelse, vi havde forleden, ud, og vi mødte ind i dag med stor energi. 

- Jeg synes, vi havde en af de bedste træninger i lang tid – både på udtryk, humør og energi. Det er et godt tegn i forhold til i morgen, og jeg er fortrøstningsfuld omkring, at vi kommer ud med et helt andet udtryk, end vi havde i tirsdags.

I ligaen har HB Køge foreløbig tabt to ud af to kampe.

De møder Aarhus Fremad lørdag klokken 14:00. 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce