2022-10-03 12:43:01

Skuffet Mike Jensen om mål: Hullet er for stort

HB Køge-profilen Mike Jensen er skuffet over nederlaget til Fredericia i NordicBet Ligaen, og hullet er lige nu for stort op til top seks, der er klubbens store mål, mener han. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 11. runde

FT

HBK

0 - 1

FCF

84'
0 1
Oliver Olsen
Mål

Daniel Agger og co. kæmper med resultaterne, da mandskabet blot er nummer syv i NordicBet Ligaen efter 11 kampe. 

Søndag løb HB Køge ind i et 0-1-nederlag til Fredericia, og nu er der fire point op til en top seks-placering, der er klubbens mål. 

HB Køge-profilen Mike Jensen siger til klubbens hjemmeside, at der ikke er kommet nok point på kontoen, men det går bedre spillemæssigt. 

- Hullet er for stort. Vi skulle have vundet i dag (søndag, red.), men der er stadig lang tid og mange kampe tilbage af grundspillet endnu. Hvis vi fortsætter den spillemæssige form, vi har vist de seneste kampe, så peger pilen stadig opad. Det skal vi huske på midt i skuffelsen over det her resultat, siger Mike Jensen til klubbens hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Skuffet Mike Jensen om mål: Hullet er for stort
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Den tidligere Brøndby-spiller synes, at det blev for nemt for Fredericia at komme frem til chancer.

- Det bliver en lidt mærkelig kamp, hvor spillet bliver strakt meget langt. De spiller meget på at strække os – og dem selv for den sags skyld – så det bliver lidt for meget frem og tilbage i forhold til, hvad vi gerne vil. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi blev strakt lidt for langt ud over banen, og mens nogen af os ville op og presse lidt, kom resten måske ikke helt med. Og så blev det lidt for simpelt for dem at komme frem til chancer. Men det var dét, de ville og det lykkedes de jo desværre med at få udnyttet den ene gang.

Næste opgør for Mike Jensen og co. er mod Næstved 9. oktober.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 11. runde

FT

HBK

0 - 1

FCF

84'
0 1
Oliver Olsen
Mål

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0