2022-06-27 17:56:01

Godt nyt: Häcken-dansker ikke alvorligt skadet

Danske Kristoffer Lund måtte søndag lade sig udskifte med en skulderskade, da Häcken spillede 2-2 mod Hammarby. Skaden er dog ikke alvorlig, lyder det. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kristoffer Lund blev søndag skulderskadet og måtte lade sig udskifte efter 56 minutter, da BK Häcken mødte Hammarby på udebane. 

Danskeren var i store smerter, derfor blev han efterfølgende undersøgt yderligere. 

Mandag er der dog godt nyt for den backen. På klubbens hjemmeside udtaler holdlæge Henrik Eriksson, at Lund allerede kan være i spil til weekendens kamp. 

- Vi kan give betryggende oplysninger. Røntgenbillederne viste ingen skader. De næste tre-fire dage afgør, om han kan spille på søndag. Det er ikke udelukket, siger Henrik Eriksson, læge for BK Häcken.

BK Häcken topper i øjeblikket den svenske liga, klubben er a point med AIK Stockholm men har en kamp i hånden. Udover Kristoffer Lund er også Mikkel Rygaard en del af Häcken-truppen.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0