2023-06-09 12:45:00

Nyt job til Johnny Mølby: Fik nok af topfodbold efter AGF-exit

Den tidligere Superliga-træner Johnny Mølby skal fremover være cheftræner i Danmarksserie-klubben Hedensted: Han siger til bold.dk, at han ikke skal tilbage til topfodbold efter jobbet i AGF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 13. runde

FT

TAR

5 - 1

HED

Hedensted har præsenteret noget af en trænerkapacitet. 

Danmarksserie-klubben skal nemlig ledes af den tidligere Superliga-træner Johnny Mølby fra næste sæson, og han har skrevet under på kontrakt, der gælder halvandet år. 

Det er hans første trænerjob siden AGF-exittet i maj 2021. 

bold.dk har talt med 54-årige Mølby om det nye job, og han fortæller, at han har haft muligheder på højere niveau. 

Den tidligere Superliga-træner er dog kommet frem til, at hans tid som træner i topfodbold er forbi. 

- Jeg har sagt ja, fordi det passer godt ind i min hverdag. De seneste par år, efter jeg stoppede i Superligaen i AGF, har jeg haft undervisning på en idrætshøjskole i Sønderborg, og så har jeg haft med unge fodboldspillere fra 13 til 16 år at gøre, og så har jeg været med til at uddanne unge trænere i en klub. 

- At være på idrætshøjskolen og have det her job passer godt i min hverdag, siger Johnny Mølby til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmarksserien -Nyt job til Johnny Mølby: Fik nok af topfodbold efter AGF-exit
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ólafursteinargestsson/Ritzau Scanpix

Har der været interesse fra andre klubber?

- Det har der, men jeg er et andet sted i mit liv. Jeg har levet af fodbold i mange år, først som spiller og derefter 21 år som træner på fuld tid. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er bare et andet sted i mit liv. Jeg er blevet morfar, og jeg har nogle svigersønner, der har spillet håndbold på højt niveau. Jeg vil også andre ting. 

- Hvis man vil ind i toppen af fodbold, så er det syv dage om ugen i 24 timer, og der er jeg ikke nu. 

- Fodbold fylder stadig rigtig meget. Jeg følger med i tingene, men jeg vil også andre ting i livet. Jeg vil gerne tage på ferie med min familie, og det gjorde jeg ikke før. Det vil jeg nu, og derfor er prioriteten en anden. 

Mættet af topfodbold
Mølby fortæller, at han havde fået nok af topfodbold efter exittet i AGF, da han har levet af fodbold stort set hele livet. 

- Da jeg stoppede som spiller i 2000, ugen efter startede jeg som træner, og så kørte jeg på i 21 år. Jeg var bare mættet af fodbold. Jeg trak mig ud af det. Jeg har stadig med fodbold at gøre, men det var på lavere niveau, hvor jeg trænede unge mennesker, siger han og tilføjer.

- Mange af de unge mennesker vil det lige så meget og brænder for det lige så meget som Superliga-spillere. De har ikke samme talent, men de vil det lige så meget. Den glæde og passion for fodbold er jeg blevet bidt af. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er et andet sted i mit liv, og jeg skulle bruge nogle år til at finde ud af, hvad jeg gerne ville. Jeg har haft en familie, der har været med, og har bakket mig op. Vi har det rigtig godt nu, og vi kan gøre en masse ting sammen, som jeg ikke kunne før. 

Sunde værdier 
Johnny Mølby kan trække på stor erfaring fra job i blandt andet AGF, AC Horsens, Viborg FF og belgiske Gent, men nu skal han forsøge at løfte Danmarksserie-klubben.

Han er blevet draget af, at Hedensted er en lokal klub med gode værdier.

. Jeg havde et møde med det sportslige udvalg. Der er mange lokale drenge, og det er en klub, der har nogle drømme. 

- De vil gerne lidt længere op, men det er med nogle sunde værdier med nogle lokale drenge. De prøvede at lægge på år efter år, og der er ordnede forhold, siger Johnny Mølby til bold.dk.

Lige nu er Hedensted IF på andenpladsen i Danmarksseriens kvalifikationsspil pulje 3. Der resterer to runder, og klubben har sikret sig en ny sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 13. runde

FT

TAR

5 - 1

HED

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce
annonce