2025-05-22 12:26:12

27-årige Nikolai Laursen må sige stop

Heracles-danskeren Nikolai Laursen er tvunget til at stoppe karrieren i en alder af 27 år på grund af vedvarende problemer med knæet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nikolai Laursen er tvunget til at stoppe karrieren i en alder af 27 år.

Den danske offensivspiller genoptræner aktuelt efter endnu en alvorlig knæskade, der har holdt ham ude af fodbolden i mere end to år.

Nu udløber hans kontrakt i Heracles, og danskeren har besluttet at vende hjem til Danmark for at studere.

- Jeg må videre med mit liv, og jeg rejser hjem for at studere, måske også tage på ferie, siger Nikolai Laursen til Heracles TV ifølge Voetbal International.

- Jeg ønsker bare, at mit knæ er sundt, og jeg tror ikke, jeg vil prøve igen. Måske om et par år, hvis jeg savner det for meget. Jeg må også tænke på mit helbred, og det er det, jeg gør nu. Vi har været igennem en del her. Nedrykning, oprykning, to alvorlige skader. Men Heracles er blevet mit hjem.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -27-årige Nikolai Laursen må sige stop
Foto: Willem Ii Tilburg V Heracles Almelo/Anpsport/Ritzau Scanpix

Nikolai Laursen har været mere uheldig end de fleste fodboldspillere.

Han pådrog sig i 2016 en korsbåndsskade i sit højre knæ i 2016, mens han spillede for Jong PSV. I marts 2023, hvor han spillede for Heracles, pådrog han sig så en korsbåndsskade i venstre knæ.

Da hans genoptræning næsten var fuldført, rev han igen korsbåndet over i den første træningskamp efter sin skade. Tidligere i år blev det meldt ud, at Laursen havde lidt et tilbagefald i sin genoptræning, og at han igen ville være ude i flere måneder. Nu tager han så konsekvensen af de mange skader og siger stop.

Nikolai Laursen spillede senest en kamp i marts 2023, og han nåede i alt 64 optrædener for Heracles.

Han har en fortid i FC Emmen, Jong PSV og Brøndby. Som helt ung spillede han flere ungdomslandskampe for Danmark, herunder 11 for U21-landsholdet.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce