Uheldige Nikolai Laursen har fået styr på fremtiden.
Den danske offensivspiller rev igen korsbåndet over i januar, men på trods af det har Æresdivisionsklubben forlænget Laursens kontrakt.
Aftalen løb oprindeligt frem til sommer, men nu gælder den frem til sommeren 2025.
Heracles har desuden en option med, som gør det muligt for dem at forlænge aftalen to yderligere år.
Laursen er taknemmelig for den nye kontrakt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har mærket støtten fra klubben fra det øjeblik, jeg blev skadet igen i Marbella.
- Lige efter kom Nico-Jan Hoogma (teknisk direktør, red) og Rob Toussaint (CEO, red) til mit værelse, hvor de indikerede, at de ikke ville skuffe mig. De ville støtte mig under genoptræningen.
- Det er en vidunderlig klub, og jeg vil virkelig gerne spille her.
- Kontraktforlængelsen giver ro i en svær tid. Jeg har ikke ord for det, men det er smukt, siger han til klubbens hjemmeside.
25-årige Laursen har været i Heracles siden 2021, og han står noteret for 64 kampe og 21 mål for klubben.
Heracles Almelo verlengt het contract van Nikolai Laursen 🖤🤍#WijZijnHeracles
— Heracles Almelo (@HeraclesAlmelo) February 9, 2024

Heracles
Æresdivisionen

































