Pludselig kan fodbold virke ligegyldigt.
Hertha Berlin skriver tirsdag på deres hjemmeside, at 24-årige Marco Richter er ude på ubestemt tid efter fundet af en tumor i hans testikler.
Den tyske kantspiller skal i den nærmeste fremtid opereres, og derefter vil en endelig diagnose findes.
- Marco får al tænkelig støtte fra os i denne situation. Vi håber, at han vil vende tilbage til truppen så hurtigt som muligt, siger Herthas sportsdirektør Fredi Bobic.
Artiklen fortsætter efter billedet

Marco Richter har spillet 33 kampe for Hertha Berlin og scoret seks mål.
— Hertha Berlin (@HerthaBSC_EN) July 12, 2022