2023-12-16 09:38:10

HIK forlænger med profil: Kan snart ende i Superligaen

HIK har fået en ny aftale på plads med Milan Silva Rasmussen, og det er en spiller, som meget snart kan ende i Superligaen, siger cheftræner Daniel Simacon.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er stor glæde i denne tid hos HIK.

2. divisionsklubben har nemlig formået at få forlænget aftalen med Milan Silva Rasmussen, som har været en af HIK's store profiler i denne sæson.

Her er det blevet til syv mål og tre assists, men der er potentiale til mere for kantspilleren, siger cheftræner Daniel Simacon.

- Hvis Milan kan fortsætte sin udvikling, kan han komme til at spille Superliga-fodbold inden for kort tid. 

- Indtil da nyder vi at arbejde med ham i klubben. Han har haft en forrygende halv-sæson, og vi er meget begejstrede for den fokuserede og professionelle måde, som han har grebet chancen på, lyder det fra cheftræneren.

Milan Silva Rasmussen kom til HIK fra B.93 i sommer, og han har nydt sin første tid i klubben.

- Jeg er glad for at forlænge med HIK. Da jeg skiftede til klubben, var spillestilen og klubbens indstilling til angrebsfodbold noget af det vigtigste.

- Samtidig betød det meget, at jeg fik spilletid. Det er noget, der har været helt afgørende for min udvikling, siger HIK-profilen.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce