2026-08-11 06:00:00

Hillerød-boss forstår Witt-frustration: Prisen for succes

Hillerød-direktør Daniel Rommedahl opfatter ikke Jonathan Witts kommentarer om klubbens transferstrategi som en kritik. Det fortæller Hillerød-bossen til Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

VB

5 - 4

HIL

4'
01
Saman Jalaei
Mål
15'
11
Tobias Bach
Mål
40'
12
Jakob Gunnar Sigurdsson
Mål
52'
22
Andreas Høyer
Selvmål
68'
23
Mikkel Mouritz
Mål
79'
33
Mikkel Duelund
Mål på straffe
80'
43
Bismark Edjeodji
Mål
83'
44
Noah Kretzschmar
Mål
90'
54
Mike Vestergård
Mål

Der er få mennesker, der kender Hillerød fodbold, som Jonathan Witt gør. 

Den 33-årige stopper har spillet ungdomsfodbold i den orange trøje, og han har været med på førsteholdet, siden kalenderen viste 2011, og kampene blev spillet i amatørrækken Serie 2.

Derfor vakte det opsigt, da Witt søndag satte ord på Hillerøds transferstrategi i et interview med Viaplay.

Hillerød-anføreren mener blandt andet, at Hillerød henter for individuelle spillere og er blevet en sælgende klub.

Det kan du læse mere om her, mens du kan se interviewet i videoen her i artiklen.

Daniel Rommedahl, administrerende direktør i Hillerød Fodbold, fortæller nu i et interview med Bold, at han har det helt fint med Witts udtalelser.

- Jeg kan godt lide, at spillere er åbne, ærlige og siger, hvad de synes. Der er så mange fodboldspillere i dag, der nærmest ikke tør sige noget.

- Witt er Mr. Hillerød og kender denne klub som sin egen bukselomme. Isoleret set er det, han siger, faktuelt korrekt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Hillerød-boss forstår Witt-frustration: Prisen for succes
Foto: Hillerød Fodbold Elite

- Når man har succes, som Hillerød har haft de senere år, så bliver man i gåseøjne en sælgende klub, fordi der er nogen, som vil købe vores spillere, siger Rommedahl til Bold.

Derfor har hverken Hillerød-direktøren eller andre i klubben løftet en pegefinger over for Witt efter interviewet med Viaplay. 

- Nej, for jeg kan godt lide, at han er ærlig. Så længe det ikke er usagligt, så er det ikke et problem, at man siger sin mening. 

- Det er jo også en forklaring på, hvorfor det er lidt hårdt lige nu. For vi har mistet nogle gode spillere, og der skal nye ind, og de skal lige i gang, siger Hillerød-bossen. 

Ikke en kritik
Daniel Rommedahl oplever ikke Witts udtalelser som en kritik af klubben. 

I stedet er det et billede af den virkelighed, som der lige nu pågår. 

- Det er prisen for succes, at der opstår interesse for vores spillere. Før var det ikke noget, der var relevant, men for et års tid siden havde man den første gode sæson i 1. Division, og så kommer der bare en større udskiftning. 

- Det er svært at holde på de bedste spillere, for Hillerød er et sted i fødekæden, hvor man ikke kan tillade sig det. 

- Der er intet i det, som Witt siger, der unfair eller ukorrekt. Jeg ser det dog ikke som en kritik, men i virkeligheden en konstatering. 

- Det tager lidt tid at få folk spillet ind, og det gælder for alle klubber. Det ser vi nu, men det er jo ikke en flok spillere, der ikke kan finde ud af at spille fodbold. Vi kunne lige Hikså godt have vundet vores tre første kampe. 

259295
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg forstår godt frustrationen, når man lige har tabt i sidste minut. Men jeg ser det bare som et konstruktivt forsøg fra Witt på at forklare, hvad han oplever. Det er ikke langt fra skiven, men jeg forstår godt, hvis det kan lyde som kritik, siger Rommedahl.

Netop Hillerøds succes de senere år har ifølge direktøren skabt store forventninger til Christian Lønstrups tropper. 

Og det passer dem ganske godt.

Witt mener dog, at klubben skal tilbage til at tænke og spille mere som et hold for at leve op til forventningerne. 

Her peger Rommedahl på tålmodighed. 

- Vi prøver at sammensætte et hold, ligesom alle andre klubber gør. Alle spillere er jo individualister, som så også skal kunne fungere som hold. 

- Det er et spørgsmål om tid, men vi er i en opstartsfase. Der er store forventninger til Hillerød fra omverdenen, fordi vi har leveret, som vi har. Vi kan næsten kun skuffe.

- Folk forventer noget, som vores klub i virkeligheden ikke er gearet til. Men vi forventer det også af os selv, for vi har store ambitioner

259296
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Lige nu er det lidt stolpe ud, og det er små ting, der gør, at det lige tipper. Vi kunne ligeså godt stå med ni point nu, og så var snakken en anden, siger Rommedahl. 

Aftale med Witt
Witt har ikke lagt skjul på, at han går rundt med en Superliga-drøm i maven. 

Hillerød har ikke tænkt sig at stå i vejen for et sådan skifte, men det rigtige tilbud skal også lande:

- Der er interesse for ham, og det har været meldt ud. Bolden ligge sådan set ikke hos os eller ham, men hos modparten. 

- Vi har afklaret det helt med Witt. Under normale omstændigheder ville man nok sige, at folk skal holde sig fra vores bedste spillere og vores anfører.

- Men grundet Witts historie i klubben er det en særlig case, hvor vi gerne vil give ham muligheden, hvis nogen også vil give den til ham

259297
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er afklaret, og så må vi se, om det bliver til noget eller ej, siger Daniel Rommedahl afsluttende. 

Witt står noteret mere end 300 officielle førsteholdskampe i Hillerød.

Lønstrups tropper har tabt sine tre første kampe i den nye sæson, og de indtager derfor 11. pladsen i Betinia Liga. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

VB

5 - 4

HIL

4'
01
Saman Jalaei
Mål
15'
11
Tobias Bach
Mål
40'
12
Jakob Gunnar Sigurdsson
Mål
52'
22
Andreas Høyer
Selvmål
68'
23
Mikkel Mouritz
Mål
79'
33
Mikkel Duelund
Mål på straffe
80'
43
Bismark Edjeodji
Mål
83'
44
Noah Kretzschmar
Mål
90'
54
Mike Vestergård
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce