2022-10-05 10:00:01

Lønstrup og co kæmper i 1. div: Skal ikke gå i panik

Hillerød Fodbold er lige nu næstsidst i NordicBet Ligaen, og direktør Jackie Rasmussen siger, at det er vigtigt, at holdet ikke går i panik trods placeringen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 12. runde

FT

HIL

2 - 0

VEN

Hillerød rykkede op i NordicBet Ligaen efter en flot sæson i 2. division, men tilværelsen i den næstbedste række har været svær for Hillerød. 

Christian Lønstrups tropper er nemlig næstsidst i rækken med syv point efter 11 kampe. Dermed er halvdelen af grundspillet færdigspillet.

Hillerød-direktør Jackie Rasmussen siger til klubbens hjemmeside, at han er ganske tilfreds trods næstsidstepladsen. 

Han slår fast, at det er vigtigt, at Hillerød slår koldt vand i blodet.

- Der bliver arbejdet hårdt for at udvikle vores setup, både på banen og udenfor banen. Når jeg ser på vores trup, så har jeg en stærk tro på, at vi kommer til at tage point fra en del hold i den næste del af sæsonen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Lønstrup og co kæmper i 1. div: Skal ikke gå i panik
Foto: Hillerød

- Jeg er ikke naiv, og jeg kan sagtens se stillingen – men jeg tror på, at det vigtige er, at vi ikke går i panik og fortsætter med at udvikle holdet samt staben. Jeg kan mærke energien i det daglige, og selvom vi ikke har fået de point, vi har ønsket, så synes jeg, udviklingen er til at se, siger Jackie Rasmussen. 

Direktøren siger, at han er fint tilfreds og slår fast, at der er ingen nemme kampe i NordicBet Ligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er overordnet tilfreds med mange ting. Vi skulle have haft tre-seks point mere, end hvad vi har, som, jeg helt grundlæggende mener, ville være på sin plads. Der er ingen fribilletter i denne række, og vi har fået kærligheden at mærke efter oprykningen til NordicBet Ligaen. Men jeg er ganske fint tilfreds, siger Hillerød-direktøren. 

Hillerød møder Vendsyssel FF lørdag 8. oktober klokken 14 i Hillerød.

 

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 12. runde

FT

HIL

2 - 0

VEN

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0