Christian Lønstrup og Hillerød Fodbold sikrede sig en sejr på hele 3-0 over Fremad Amager i NordicBet Ligaen i den seneste spillerunde, og her viste angriberen Frederik Christensen stor målfarlighed.
Christensen kom nemlig på måltavlen hele to gange i sejren, og det får Hillerød-manager Christian Lønstrup til at rose den 21-årige angriber.
Lønstrup siger til Hillerød Fodbolds Facebook-side, at Christensen har en god fart, men samtidig er han fysisk stærk.
- Han er igen i en god udvikling. Vores angribere, som vi har mange af, lever af at score, og det har været lige ved og næsten. Han scorede et godt mål i Nykøbing FC, og han skulle også have scoret i den seneste uge.
- Det er klart, at han er inde i en periode, hvor vi giver ham tillid. Han har tillid fra trænerstaben, og det gør, at han stille og roligt kan lægge på. Målene skal nok komme undervejs, også fordi vi er et spillende fodboldhold, så han kommer til chancer, siger Christian Lønstrup og tilføjer:
- Han er ret god teknisk og løber ret hurtigt. Han er ret klinisk foran mål, og han har en god højde, så vi er ret tilfredse med Frede (Frederik Christensen, red.) i øjeblikket.
I opgøret mod Fremad Amager gjorde Mathias Kisum comeback efter at have siddet ude med en skade siden august, og manageren glæder sig over at have ham tilbage.
- Det var godt at se Kisum, og han var skuffet over, at han ikke kom ind i den seneste uge. Kisum kommer ind med en masse fart og noget erfaring, og han er god på dødbolde. Han arbejder jo som en hest. Han er sulten. Han har desværre været ude i alt for mange runder, og vi havde ikke prøvet at vinde med ham.
- Det giver os en masse muligheder, og han har været savnet. Man så, da han kom ud, at vi begyndte at lægge på. Det sker undervejs, når Matin (Matin Al-Atlassi, red.) og Dhaflaoui (Youssef Dhaflaoui, red.) bliver trætte. I stedet for, at vi kan sætte store angribere ind, så kan vi sætte tekniske spillere ind, og Kisum har også masser af fart, siger Hillerød-manageren.
Hillerød Fodbold skal en tur til Vejle Boldklub i næste spillerunde, og lige nu indtager Christian Lønsturp og co. ottendepladsen i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Betinia Liga
Hillerød


































