Hillerød Fodbold har søndag hentet Pierre Larsen hjem fra Trelleborg.
Den tidligere Fremad Amager-profil har skrevet kontrakt til 2027 og er begejstret for skiftet.
- Jeg er superglad for at komme til klubben og blive en del af det her spændende projekt. Efter halvandet år i udlandet har jeg opnået den erfaring, jeg drømte om, og nu er jeg klar til nye ambitioner.
- Hillerød Fodbold Elite har gjort et stort indtryk de seneste sæsoner, og jeg håber, at jeg med min erfaring kan hjælpe projektet med at tage næste skridt. Selvom vi ikke har de største budgetter, tror jeg på, at vi med vilje og sammenhold kan nå rigtig langt.
- Jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og gense nogle velkendte ansigter, siger Pierre Larsen til klubbens hjemmeside.
På halvandet år i Trelleborg nåede Pierre Larsen 41 kampe og seks mål.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Betinia Liga
Hillerød

































