Adrian Justinussen har været en sand succeshistorie for Hillerød.
For mindre end et år siden blev den færøske angriber hentet til klubben, og siden har han bombet mål ind på stribe.
18 mål i 30 kampe lyder de kolde facts, og de tal får klubber rundt omkring til at slikke sig om munden.
Til Bold fortæller Hillerøds direktør, Jackie Rasmussen, at klubben har modtaget flere konkrete forespørgsler.
- Der er øget interesse for Adrian Justinussen, og interessen er vokset det seneste halve år. Der er også nogle klubber, hvor vi går ind i de økonomiske detaljer og ser på dem.
Kræver millioner
Har I fået nogen konkrete bud?
- Det kommer jeg ikke til at kommentere på her, men der har været en del forespørgsler og også konkrete forespørgsler, og det er både fra syd for grænsen og fra blandt andet Norge og Sverige.
- Men det er meget naturligt. Han er en fremragende fodboldspiller, der har præsteret godt personligt, men han har også haft stor støtte fra både klubbens miljø og sine dygtige holdkammerater.
Hvor meget skal der til for, at I sælger ham?
- Vi ønsker ikke at forringe vores chancer på banen. Vi har rigtig mange dygtige spillere, men vi bliver heller ikke bare ved med at sælge alle vores spillere. Det skal give mening, så det er klart, at han ikke går for småpenge. Det kommer ikke til at ske.
- Jeg kommer ikke til at sætte et prisskilt på ham. Men pakken skal være god for os, fordi vi også skal kunne finde en erstatning, så vi ikke bliver forringet.
- Men jeg kan sige, at jeg rangerer ham i samme niveau, som nogle af de andre spillere fra NordicBet Ligaen, der er blevet solgt til eksempelvis Sverige og Norge i handler, der ligger imellem to og fem mio. kr..
- Kommer der et officielt bud, så sætter vi os ned og kigger på det - også med Adrian og hans bagland. Sådan en aftale har vi med alle vores spillere.
Sidste to Hillerød-kampe?
Interessen omkring Hillerøds varme angriber er ikke ny.
I sommerens transfervindue fortalte Hillerød-direktør Jackie Rasmussen, at Superliga-klubber havde spurgt på den 26-årige målræv.
Det kan du læse mere om her.
Men den færøske bomber blev i den orange trøje, og i indeværende sæson står Hillerød-topscoreren noteret for ti mål.
Om ti dage får han muligheden for at få det tal højere op, når han og holdkammeraterne møder Esbjerg i den næstsidste kamp i dette kalenderår.
I sidste kamp i 2024 venter HB Køge den 2. december. En kamp, der måske bliver topscorerens sidste.
Hillerød indtager syvendepladsen i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Betinia Liga
Hillerød



































