HK Kopavogs -Dansker viser stor målform i Island: Føler jeg kan gå på vandet
2023-08-29 15:30:00
Foto: vildmedfoto.dk

Dansker viser stor målform i Island: Føler jeg kan gå på vandet

Anton Søjberg har scoret tre mål i de første fire kampe for sin nye islandske klub HK Kopavogs i den bedste række, og den tidligere divisionsspiller siger til bold.dk, at det er helt vildt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere divisionsspiller Anton Søjberg er rejst til Island for at prøve talentet af, og her går det forrygende. 

Angriberen kom nemlig på måltavlen for HK Kopavogs i tirsdagens 2-2-opgør mod IBV, og det var hans tredje mål i fire kampe. 

Den tidligere Brabrand- og Vendsyssel-spiller siger til bold.dk, at han nærmest ikke kan sætte en fod forkert i øjeblikket.

- For at være helt ærlig føler jeg, at jeg kan gå på vandet. Jeg føler, at jeg skal have en enkelt chance, og så scorer jeg. Jeg går ind til hver kamp med troen på, at jeg kan lave et mål. Det har jeg haft meget optur over, og det har givet mig et selvtillidsboost, siger Anton Søjberg til bold.dk.

Den danske angriber mener, at den gode start har gjort, at han hurtigere er blevet en integreret hos sit nyt mandskab. 

- Det er helt enormt, og det er lige det, som jeg har brug for med kontinuerligt spilletid og føle, at man er vigtig for et hold. Det hjælper også, at man laver en masse mål.

Et større ansvar
22-årige Søjberg mener, at den store selvtillid gør, at han ikke tvivler så meget på sig selv.

- Efter jeg lavede to mål mod FH, gav det mig et selvtillidsboost på, at jeg nærmest afslutter lige meget, hvor jeg er på banen. Jeg scorede et flot langskudsmål i går. 

- Ens instinkter bliver lidt klarere, og man tør prøve tingene af. Jeg har fået mere tilladelse af mine holdkammerater, da de kan se, at jeg har tur i den. De giver mig bolden noget mere og et større ansvar til at afgøre tingene, siger Anton Søjberg til bold.dk.

HK Kopavogs er næste syv i rækken, og næste opgør er mod Valur på søndag 3. september.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce