Hobro IK har mandag offentliggjort, at de forlænger samarbejdet med DS Gruppen, som er én af klubbens to hovedsponsorer
DS Gruppen har været partner i den jyske klub siden år 2000, og nu fortsætter samarbejdet altså.
Klubben oplyser ikke, hvor lang den nye aftale er.
- At vi er blevet enige med DS Gruppen om en forlængelse af aftalen, gør os både stolte og glade. Vi er stolte over, at vi har haft et så godt og langvarigt samarbejde, og at det nu fortsætter, er en glædelig dag for hele klubben, siger Thomas Maribo, der er salgschef i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

I november forlængede de også aftalen med Sparekassen Danmark, som er klubbens anden hovedsponsor.
Den aftale gælder de næste to år.
Hobro har haft et dårligt efterår i NordicBet Ligaen, hvor de er næstsidst med 15 point.
Ligaen starter op igen i midten af februar, hvor Hobros første opgave bliver et opgør mod Hillerød Fodbold.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar