Hobro-ikon tæt på karrierestop: Ellers skal de grave 100 mio. frem

31-årige Jacob Tjørnelund stopper i Hobro IK.

Det kom frem, efter at backen for nylig rundede sin kamp nummer 200 for NordicBet Liga-klubben.

bold.dk har derfor taget en snak med Hobro-ikonet, som har været i klubben siden 2014, for at høre om stoppet, og hvad der nu skal ske.

- Jeg tror stadigvæk, at jeg skal finde ro i det. Det var ikke lige den melding, som jeg havde håbet på, da jeg gerne ville spille sæsonen færdig.

- Når det er sagt, forstår og accepterer jeg beslutningen. Et eller andet sted er det dog lidt uforløst, at jeg ikke får lov til at spille sæsonen færdig.

- De første dage var det selvfølgelig meget specielt, men i fodboldverdenen går tiden bare videre, og vi skal jo bare vinde den næste kamp. Så jeg var ret hurtigt tilbage i trænings-mode og kamp-mode.

Hvordan har du haft det med beslutningen?

- Vi har overhovedet ikke været uvenner, og der er intet ondt blod. Lars Justesen, som er vores sportsdirektør, er jo ansat til at varetage Hobros interesser og ikke mine interesser.

- Jeg har det supergodt med ham, og jeg er ikke sur. Jeg er bare lidt ærgerligt, men jeg forstår beslutningen i forhold til klubbens seneste regnskab. Der skal spares penge, og det har betydet, at jeg ikke skal blive.

Har der været forhandlinger?

- Det har der ikke været. Jeg kunne forestille mig, at vi kunne finde ud af noget, hvis jeg gik 80 procent ned i løn, men det har jeg ikke interesse i, og derfor gav det ikke mening. Jeg er sikker på, at hvis Lars fandt en krukke med guld, så havde jeg også fået lov til at spille det sidste halve år, men sådan er realiteterne ikke.

Forventer karrierestop

Hvad skal der ske nu?

- Jeg vil sige, at der er 95 procent sikkerhed for, at jeg ikke længere skal spille fodbold, og jeg er også ved at undersøge mine muligheder uden for fodboldens verden. Jeg har været i gang med det i et stykke tid, fordi jeg har vidst, at jeg nok kørte på sidste vers.

- Hvis jeg ikke skulle stoppe til januar, skulle jeg nok gøre det til sommer, og når jeg siger 95 procent sikkerhed, så er det fordi, jeg ved, at der kan ske sindssyge ting i fodboldverdenen. Så det er ikke fuldstændig lukket, men overvejende sandsynligt, at jeg stopper helt.

Hvad skulle kunne lokke dig nu?

- Det kan jeg ikke rigtig svare på. Der skal komme et tilbud, som jeg ikke kan sige nej til, ellers skal Hobro grave 100 millioner frem i baghaven, så vi kan finde ud af, at jeg får et halvt år mere. Det skal være sådan noget, som vi er ude i, men det er ikke noget, som jeg arbejder ud fra.

- Jeg er i gang med at kigge på nogle muligheder for at finde en civil karriere.

Hvad søger du i civilkarrieren nu?

- Jeg er meget åben for det meste, må jeg sige. Nu har jeg taget noget uddannelse ved siden, som er rettet mod noget erhvervsøkonomi, og det vil typisk være i den retning, som jeg kigger i, men jeg lukker ingen døre.

- Så jeg har tilbudt mig nogle forskellige steder, og så må vi se, hvad der dumper ned i hænderne på mig.

Takker Hobro-legender

Det lyder som om, at det ender med et karrierestop. Hvad er dit bedste minde?

- Der er mange rigtig gode minder. Når man har været 10 år i en klub, har der været rigtig mange opture, men der har også været nedture, som jeg på en eller anden måde også ser tilbage på med stolthed, når man har været med til at vende noget.

- Men der er ingen tvivl om, at det er 2014/2015-holdet, som jeg kigger mest tilbage på. Det er det, der vækker mest glæde, og det er der, hvor jeg har de største minder fra. Det er både på grund af resultater og de mennesker, som jeg arbejdede sammen med.

Hvem har gjort sig mest bemærket i din fodboldkarriere?

- Der er selvfølgelig flere, som jeg har kørt et tæt parløb med. Blandt andet Mads Justesen, Lars Justesen, Jens Hammer, Mads Hvilsom, Jesper Bøge og Jonas Damborg. Dem har jeg brugt rigtig mange år med, og de har været med til at bære kulturen i klubben videre i rigtig mange år. Det er personer, der betyder rigtig meget for mig.

Hvad er det for nogle følelser, der kommer op i dig, når du ved, at karrieren nærmest er forbi?

- Lige da jeg fik beskeden gav det et sug i maven, og jeg fik en klump i halsen. Det er nok ikke helt gået op for mig, og realiteten rammer nok først, når de andre møder ind til løbetest, og jeg ikke skal køre mod DS Arena.

- Jeg havde min sidste hjemmekamp i weekenden, og det var bestemt også vemodigt, og der var der også en lille tåre, der trillede i øjenkrogen. Jeg tror, at de fleste vil have det sådan, hvis de har været glade for at være et sted i 10 år.

Hvad betyder milepælen på 200 kampe for dig?

- Jeg ville rigtig gerne nå de 200 kampe, da jeg forlængede i sommer. Mere betyder det ikke. Om det havde været 198 eller 202 betyder ikke så meget, må jeg indrømme.

- Men det var et fint kapitel, at min sidste hjemmekamp var nummer 200. Det lukkede cirklen lidt, afslutter Jacob Tjørnelund.