2022-10-06 11:30:01

Hobro-keeper drømmer om Superliga-retur: Alt er større

Hobro-målmand Adrian Kappenberger siger til bold.dk, at han drømmer om at komme tilbage til Superligaen. Alt er bare større, men det handler også om at gøre sig fortjent til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 12. runde

FT

SØN

0 - 0

HOB

Tidligere har den stået på 3F Superliga-bold for Hobro, men nu er tilværelsen en noget anden for det jyske mandskab. Holdet er lige nu nummer ti i NordicBet Ligaen.  

Hobro-keeper Adrian Kappenberger var også en del af mandskabet, da Hobro var i Superligaen i sæsonerne 2018/2019 og 2019/2020.  

Kappenberger siger til bold.dk, at han drømmer om at komme op til Superligaen igen, og det må gerne være med Hobro.  

- Man drømmer om at komme op på næste niveau. Lige nu fokuserer jeg på at kunne præstere på det hold, som jeg spiller på, og nu er det Hobro, og her er jeg virkelig glad for at være, siger Adrian Kappenberger til bold.dk.

Er det også en drøm for dig at komme i Superligaen med Hobro?

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Hobro-keeper drømmer om Superliga-retur: Alt er større
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

- Selvfølgelig drømmer jeg om at tage næste skridt i den nærmeste fremtid. Om det er den danske Superliga eller noget andet, må tiden vise. Det er et fedt sted. Der er mere bevågenhed angående kampe, og det er tv-kampe alle sammen. Der er flere fans på stadion. Alt er bare større og bedre, men det er noget, som man skal gøre sig fortjent til.  

Den 26-årige målmand nyder at være en del af Hobro, og han mener, at han lærer meget hver dag.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har det godt. Det er et godt sted at være, og der er udvikling på. Nu har vi fået en lidt hårdere start, men det er ikke noget nyt. Hvis vi kan udvikle os løbende og blive dygtigere og dygtigere som hold, så stræber vi selvfølgelig efter det, og det gør jeg også personligt, siger Adrian Kappenberger til bold.dk.  

Hobro møder SønderjyskE i næste opgør af NordicBet Ligaen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 12. runde

FT

SØN

0 - 0

HOB

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0