Efter fire år i Hobros cheftrænersæde sagde Martin Thomsen i denne uge farvel og i stedet goddag til Viborg, der har købt den tidligere midtbanespiller fri.
Dermed er nordjyderne gået på jagt efter en ny boss på sidelinjen, og den jagt kommer måske til at tage dem forbi Fyn.
Bold erfarer, at Kim Engstrøm er på Hobros liste over kandidater til at afløse Martin Thomsen.
Den 45-årige træner, der i mere end fem år var U19-træner i OB og siden cheftræner for blandt andre B.93, står i øjeblikket i spidsen for Middelfart Boldklub.
En klub, han var med til at rykke op i Betinia Ligaen tidligere på sommeren fra 2. division.
Han førte i sin B.93-tid også Østebro-klubben til oprykning i 2023.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Bolds oplysninger har Hobro flere kandidater på listen, og ledelsen er altså i gang med de indledende forespørgsler.
Spørgsmålet er, om Engstrøm er klar til at forlade Middelfart allerede nu efter en kort, men succesrig periode.
Den nu tidligere Hobro-træner Martin Thomsen er tiltrådt som ny assistent i Viborg, hvor han skal samarbejde med Nickolai Lund.
I Hobro står de to assistenttrænere Emil Antonsen og Jakob Hjorth midlertidigt i spidsen sammen med Mads Kjær.
Hobro sluttede den forgangne sæson på 2. plads i 1. divisions nedrykningsspil.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Betinia Liga































