26-årige Mathias Kristensen har været en del af både Esbjerg fB og FC Fredericia.
Nu står den dog på en ny tilværelse for midtbanespilleren.
Han har nemlig skrevet under på en treårig kontrakt med NordicBet Liga-klubben Hobro IK.
Kristensen fortæller til Hobro IK's hjemmeside, at han har en god fornemmelse angående skiftet.
- Jeg har fået et super godt indtryk af Hobro IK, hvor jeg, efter gode snakke med Lars Justesen og Martin Thomsen samt efter at have set faciliteterne ikke var i tvivl om, at skiftet til Hobro er det rigtige for mig. Jeg følte at tiden var inde til nye udfordringer og skiftet til Hobro IK føles bare rigtigt i maven, siger Mathias Kristensen og tilføjer.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været nogle gode første dage for mig, hvor jeg har mødt en masse gode mennesker og ikke mindst nogle rigtig gode holdkammerater, der har taget godt imod mig.
- Jeg håber at jeg med mine kompetencer i den offensive del af spillet, kan bidrage med kreativitet og mål, så vi i fællesskab kan forløse det store potentiale, der er i truppen og i Hobro IK.
30 kampe blev Mathias Kristensen noteret for i den seneste sæson for FC Fredericia i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Betinia Liga


































