- Det er klart, at da jeg fik beskeden, var det den besked, jeg frygtede mest at få, og jeg fik et sug i maven og en klump i halsen.
Sådan siger 31-årige Jacob Tjørnelund, som inden længe forlader Hobro, der har besluttet ikke at forlænge med venstrebacken, som har været i klubben i ti år.
Teknisk chef Lars Justesen begrunder det således:
- Det har været en enormt svær beslutning ikke at forlænge kontrakten med Jacob Tjørnelund, men der er flere faktorer, der har spillet ind. Desværre har Jacob været ramt af en del skader i den seneste periode, og med en skrumpende økonomi har beslutningen været nødvendig.
- Der er ingen tvivl om, at Jacob bliver et kæmpe savn for klubben, både indenfor og udenfor kridtstregerne, hvor ’Tjørne’ har været en fantastisk ambassadør for os, siger Justesen.
Tjørnelund bærer ikke nag.
- Jeg har nydt og elsket hvert sekund af min tid i den gule trøje, og der er ingen sure miner overfor nogen i klubben over den beslutning, der er truffet. Jeg vil altid følge Hobro IK som fan, en klub jeg aldrig glemmer, siger han.
Jacob Tjørnelund kom til Hobro fra Sønderjyske i 2014 og står noteret for i alt 199 kampe for klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Hobro
Betinia Liga


































